Danmark i Bosnien-Hercegovina
-
Ambassaden i Sarajevo
-
Honorær konsul i Sarajevo
Folketingsvalg
Brevstem i udlandet til folketingsvalget
Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.
Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:
• har dansk indfødsret (statsborgerskab),
• er fyldt 18 år,
• har fast bopæl i riget og
• ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.
Sådan brevstemmer du
Hvis du opholder dig i Bosnien-Hercegovina og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på den danske ambassade i Sarajevo.
Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).
For at være sikker på, at din stemme når frem, anbefaler vi, at du afgiver din stemme i tilpas god tid, til at dette kan nås.
Afgiv derfor din stemme før den 9. marts 2026 (i tidsrummet 10.00 – 15.00), således at din stemme til folketingsvalget når frem i tide. Aftal gerne specifikt tidspunkt med ambassaden (tlf. +387 60 323 0572).
Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.
Registrer dig
Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Ambassaden i Sarajevo søger praktikant - Se jobopslaget her